1. smagsprøve -- Intet at skjule

26. juni 2021

Jeg tænker at give nogle små smagsprøver fra min kommende bog her op til udgivelsen (12. aug). Jeg kan selvfølgelig ikke udlevere steder, der afslører for meget af handlingen i historierne, men jeg vil prøve at finde uddrag, der er relateret til overvågning. De ti noveller viser alt fra hændelser, der sker allerede (nogle i USA, nogle er desværre også kommet til Danmark), til hændelser, hvor jeg har fremskrevet udviklingen lidt. I dag har jeg valgt at tage fra novellen "Hjem, kære hjem", der tilhører sidste kategori.

Pt. er der utrolig meget teknologi i vores biler, og der bliver arbejdet intenst på mere. Vi har allerede nu biler, der ikke kan starte, hvis din promille er for høj, din lokation kan følges og meget mere. I USA diskuterer man, om det skal være muligt at slukke for biler, hvis du ikke har betalt din forsikringspræmie. Der skal ikke så meget fantasi til ...

Kort uddrag fra "Hjem, kære hjem":

Jeg drejer til højre ad den mindre vej, og motoren går i stå. “Fuck, pis, lort.” Jeg hamrer hænderne mod rattet. Hvorfor helvede har forsikringsselskaberne lov til at overvåge, hvor vores biler er? Og hvorfor må de slukke for dem? Som om vi ikke selv ejer vores biler. Jeg har lyst til at sende en brevbombe til mit forsikringsselskab. Til alle forsikringsselskaber, for den sags skyld. Med et fint kort, hvor der står 'Tak for lort'. Jeg sukker, og sætter bilen i bakgear. Motoren starter fint, og jeg bakker ud og kører længere hen ad vejen, parkerer blandt de mange andre biler, der holder her. Måske skal jeg begynde at date igen, selvom jeg ikke rigtig gider. Finde en kæreste, der ikke bor i et højrisikoområde, som jeg kan tage hjem til efter nogle af mine arbejdsdage. Jeg stiger ud og låser bilen, stikker nøglen i lommen og kigger ind mellem de høje betonblokke. Få, spredte lygter kaster et svagt lys over tomme, øde parkeringspladser. Et enkelt udbrændt bilvrag står et stykke væk, halvt skjult i mørket. Et offer for seneste bandeopgør. Jeg knuger om pebersprayen i min frakkelomme og går over fortovet og ind ad en halvmørk sti mellem en boligblok og en parkeringsplads.