Hvad gør man ikke, når man ikke får sin vilje

Man får ikke altid, hvad man ønsker sig - hverken i livet eller i skolens teaterstykke. Og nogle gange kan konsekvenserne blive totalt uoverskuelige 😫.

Smagsprøve fra "Den vigtigste rolle":

Michael nikker, og jeg ryster uforstående på hovedet. Min rolle gik bare ikke lige til skolens største taberrøv?

”Det er noget pis, Suzette. Jeg vil være prinsen. Den rolle er min. Jeg er den bedste på dramaholdet. Det ved du.” Jeg peger på Michael. ”Han hører slet ikke til her. Han har ikke engang gidet dukke op til øver én eneste gang i de fire år, vi har kørt.”

”Og alligevel er jeg bedre.” Michael smiler hånligt.

”Michael,” siger Suzette skarpt, inden hun kigger beklagende på mig. ”Du kan blive suppleant for prinsen, William, og så kan du spille vennen. Det er også en vigtig rolle.”

”Gu‘ vil jeg ej spille vennen. Jeg vil have en hovedrolle. Jeg er tyve gange bedre end alle de andre.”

Suzette sukker.

”Ja, så må du jo spille prinsessen.”

”Så gør jeg det.” Hvad sagde jeg lige dér?

Suzette glor på mig. Alle i salen glor på mig, og hun løfter et bryn.

”Han kan sgu da ikke spille prinsesse.” Michael får det til at lyde, som om jeg er noget ulækkert, der skal spyttes ud.

”Det er ikke noget krav, at man er pige,” giver jeg igen, men lyder vist mere indædt end hånlig. Lede nar.

”Du-”

”Stop så, for pokker,” råber Suzette, og vi klapper i. Hun ser på mig med et løftet bryn. ”Prinsesse? Er du helt sikker?”

Jeg skyder brystet frem og prøver at lade som om, det rager mig en skid, men indeni er jeg ved at fucking dø. Men jeg kan bare ikke komme hjem uden en hovedrolle. Det univers findes ikke.

”Vi har da ligestilling, har vi ik’? Dengang Shakespeare levede, blev alle kvinderollerne spillet af mænd.”

”Ja … Mænd,” vrænger Michael og ser ned over mig. Jeg presser læberne sammen uden at møde hans blik.

Røvhul. Kæmpestore røvhul.